Homo Ludens

I Homo Ludens definerer Johan Huizinga leg som den centrale aktivitet i blomstrende samfund. Han identificerer fem karakteristika ved leg: den er fri; den er ikke 'almindeligt' eller 'virkeligt' liv; den adskiller sig fra 'almindeligt' liv både i sted og varighed; den skaber orden; den er forbundet med ingen materiel interesse, og der kan ikke opnås nogen fortjeneste fra den. Med tværkulturelle eksempler fra humaniora, erhvervsliv og politik undersøger Huizinga leg i alle dens forskellige former – i relation til sprog, jura, krig, viden, poesi, myte, filosofi, kunst og meget mere. Som han skriver: 'Civilisationen er i sine tidligste faser leget. Den kommer ikke fra leg som en baby, der løsriver sig fra livmoderen: den opstår i og som leg, og forlader den aldrig.' Med udgangspunkt i Platon sporer Huizinga bidraget fra 'det legende menneske' gennem middelalderen, renæssancen og den tidlige moderne verden. Med et blik for vores egen tid skriver han: 'I amerikansk politik er [leg] endnu mere tydelig. Længe før topartisystemet havde reduceret sig selv til to gigantiske hold, hvis politiske forskelle knap var synlige for en udenforstående, havde valgkamp i Amerika udviklet sig til en slags national sport.' Med sin bemærkelsesværdige historiske spændvidde definerer Homo Ludens leg for generationer fremover.